Ophavsretserklæring
Kun kommentarer til studieformål. Denne side er en studienote/guide til originalskaberens værk. Alle rettigheder tilhører ophavsmanden. Vi genudgiver ikke materialet og vi distribuerer det ikke.
Hvis muligt: se originalvideoen på skaberens kanal og støt dem ved at abonnere. Et klik hjælper os med at fortsætte med tydeligere trin-for-trin, bedre optagelse og flere praktiske tests. Du kan støtte via abonner-knappen nedenfor.
Hvis du er rettighedshaver og ønsker, at vi retter, tilføjer kildehenvisning eller fjerner indhold: kontakt os via webstedets kontaktformular, så håndterer vi det hurtigst muligt.
Indhold
Setting Up the Hatch CorelDRAW GEM Interface
Hvis du allerede digitaliserer i Hatch, men stadig hopper frem og tilbage mellem flere grafikprogrammer, er denne arbejdsgang lavet til at fjerne “dobbeltarbejdet” og den friktion, der opstår, når filer hele tiden skal flyttes og gentolkes. Mange kæmper ikke med det kreative, men med ingeniørdelen i overgangen fra vektor til sting.
I denne guide lærer du, hvordan Hatch Embroidery 3 og CorelDRAW GEM fungerer som ét samlet workflow. Vi går trin for trin gennem import af en SVG i Graphics-miljøet, tagging af én form som applikation (det afgørende tekniske greb), konvertering til sting og efterfølgende justering af stingtyper (Blanket og Redwork) — før én eneste nål rammer stoffet.

What you’ll learn (and why it matters)
Du går fra “jeg håber, det virker” til “jeg ved, det syr korrekt” ved at mestre:
- Skift af interface: Skift gnidningsfrit fra Hatch Embroidery til CorelDRAW Graphics via Graphics-knappen.
- Vektor-hygiejne: Importér en SVG (eksemplet er en fugl) og vurder, om den egner sig til sting.
- Applikations-tagging: For-tag ét vektorobjekt, så konverteringen laver et “ægte applikationsobjekt” (Placering -> Tackdown -> Dæksting) i stedet for et almindeligt fyld.
- Stingfinpudsning: Skift tackdown til Blanket-sting og konvertér små løbesting-objekter til Redwork for et mere professionelt udtryk.
- Digital kontrol: Tjek logikken i Stitch Player, så du undgår fejl på maskinen.
Common setup confusion (from the comments)
Et gennemgående irritationspunkt i kommentarerne er “manglende ikoner” og spørgsmål som: hvorfor får man ikke “broderi-optionen”, og hvordan forbinder man programmerne? Pointen er: integrationen kommer ikke automatisk, bare fordi du har Hatch og CorelDRAW installeret hver for sig. Du skal have en aktiv Hatch CorelDRAW GEM-licens og en korrekt installation.
Hvis din værktøjslinje ikke viser Graphics og Convert, så behandl det som et licens-/installationsproblem (hierarki/komponenter) — ikke som en brugerfejl. Hatch svarer desuden i kommentarerne, at GEM leveres med en CorelDRAW Standard-licens, så du typisk ikke behøver at købe en separat CorelDRAW-licens ved siden af.

Quick “is my system ready?” sanity check
Før du digitaliserer, så kør denne korte pre-flight, så du ikke spilder tid på at fejlfinde midt i processen:
- Visuel kontrol: I Hatch Embroidery-mode skal du kunne se Graphics og Convert i den øverste vandrette værktøjslinje.
- Versionsmatch: Kør du Hatch 3, så sørg for at GEM-komponenten er opdateret til den CorelDRAW-version, den understøtter. At blande ældre/nyere kombinationer (fx Hatch 2 sammen med nyere CorelDRAW) er en hyppig årsag til, at linket ikke virker.
- Handling: Hvis ikonerne mangler eller er grå, så stop her. Forsøg ikke at “arbejde udenom” ved at eksportere/importere manuelt — du mister GEM’ens live-workflow og ender ofte med mindre redigerbare resultater.
Warning: Start ikke en konverterings-workflow, før du stabilt kan åbne Graphics-miljøet og se Graphics/Convert. Ellers risikerer du at “rette” designs, der aldrig er konverteret via den tiltænkte pipeline, hvilket giver rodet, svært redigerbart stingdata.
Importing SVG Graphics for Embroidery
Når du klikker Graphics, skifter Hatch kontekst: gitteret forsvinder, og du står i CorelDRAW Graphics-brugerfladen, der kører inde i Hatch. Du arbejder nu på en hvid canvas — tænk på det som dit “tegnebord”, før du går i “sy-rummet”.

Step 1 — Switch into Graphics mode
- Find knappen: I Hatch Embroidery-mode klikker du på Graphics.
- Bekræft skiftet: Interface skal skifte fra Hatch’ grå broderi-visning til CorelDRAW’s hvide canvas med vektorværktøjer.
Checkpoint: Du skal kunne se CorelDRAW-layout (linealer, vektorværktøjslinjer og den hvide side/canvas).
Step 2 — Import your SVG
- Vælg Import (typisk pil-til-ark ikon).
- Find din SVG (i videoen: “Bird.svg”).
- Klik for at placere den på canvas.

Checkpoint: Vektoren ligger på canvas. Tjek at objekterne er logisk grupperet/organiseret.

Expert note: choose SVGs that convert cleanly
En seer spørger i kommentarerne efter “et godt sted” til .SVG-designs. Videoen anbefaler ikke en bestemt kilde, men den praktiske regel er enkel: Jo mere kompleks vektor, desto mere uforudsigelig konvertering til sting.
For at få en stabil konvertering (og en sikker udsying):
- Lukkede konturer: Applikations-“stofstykket” skal være én ren, lukket form.
- Adskillelse: Dekorative linjer bør være separate objekter fra basisformen.
- Størrelseshygiejne: Undgå mikrodetailler (under ca. 2 mm). I broderi bliver det hurtigt til rod, trådknuder eller unødvendige stop.
Pro Tip: Hvis du arbejder mod produktion, så ryd vektoren før import: fjern skjulte lag og unødige overlap. Det giver hurtigere behandling og færre overraskelser ved auto-konvertering.
Tagging Vectors for Automatic Appliqué Conversion
Her ligger “hemmeligheden”. Mange springer tagging over og ender med et fyldsting. Når du vælger det objekt, der skal være selve stofdelen (i videoen: den ensfarvede pink baggrundsform) og tagger det, fortæller du softwaren, at den skal bruge applikationslogik.

Step 3 — Select the appliqué shape (only the fabric piece)
- Brug Selection tool (sort pil).
- Klik kun på det ene vektorobjekt, der udgør applikationens basisform (den pink form).
Checkpoint: Kun denne form har håndtag/markering. Sørg for, at du ikke får kontur-/detaljeobjekter med i markeringen.
Step 4 — Tag as Appliqué
- Med formen aktiv: find knappen Tag as Appliqué i den relevante værktøjslinje.
- Klik. Der sker måske ikke noget “synligt” med det samme, men du har nu lagt applikations-metadata på objektet.

Forventet resultat: Systemet er instrueret til at generere tre lag til formen: Placering, Tackdown og Dæksting.
Why tagging matters (the “avoid the trap” explanation)
Uden tagging ser Hatch en farvet flade og tænker: “Det skal fyldes.” Det giver et stift, tungt resultat med unødigt mange sting. Tagging ændrer instruktionen til: “Lav en kant- og fastgørelsesstruktur til stof — ikke et fyld.”
Physical reality check: your digitizing choices must match hooping reality
Software er konsekvent; materialer er det ikke. I virkeligheden kan stoffet flytte sig, trække sig sammen og reagere på nålegennemslag.
Hvis stoffet flytter sig bare 1 mm mellem placeringssting og tackdown, kan dækstingen (satin) misse råkanten, så applikationsstoffet flosser eller løfter sig.
For at reducere risikoen i praksis:
- Sørg for, at stabiliseringsvlies er opspændt jævnt og stabilt.
- Undgå ekstremt spidse vinkler i grafikken; tæt stingopbygning i hjørner giver mere træk og kan øge risiko for nålebrud.
Produktionsvinkel: Ved gentagne applikationsjob (fx mange ens trøjer) er “opspænd, mål, justér, opspænd igen” dér, hvor tid og penge forsvinder. Derfor kobler mange værksteder digitaliseringsflowet sammen med en magnetisk opspændingsstation-opsætning, så fysisk placering matcher skærmens præcision mere konsekvent.
Customizing Stitch Types: Blanket and Redwork
Nu forlader vi Graphics og går tilbage til Embroidery-mode for at finjustere udtrykket.
Step 5 — Convert the full artwork to embroidery
- Select All: Træk en markeringsboks rundt om hele grafikken (applikationsform + detaljer).
- Konvertér: Klik Convert.


Checkpoint: Den hvide canvas forsvinder, og du er tilbage i Hatch. Vektorerne er erstattet af genererede sting.
Forventet resultat: Du ser en satin-kant omkring formen og løbesting til detaljer.

Step 6 — Adjust appliqué settings in Object Properties
Standardkonverteringen giver ofte Satin som dæksting og Zigzag som tackdown. Videoen viser, hvordan du ændrer det til et andet look.
- Dobbeltklik applikationsobjektet for at åbne Object Properties.
- Find Appliqué-indstillinger.
- Skift Tack stitch type til Blanket.
- Indtast værdierne fra videoen:
- Stinglængde: 2.50 mm
- Stingafstand: 3.00 mm
- Tjek at dæksting stadig står til Satin.
Praksisnote: 2,50 mm er en brugbar længde til et tydeligt blanket-udtryk. 3,00 mm afstand er relativt “luftig” og giver et mere rustikt look. Hvis dit applikationsstof flosser let, kan en tættere afstand være mere robust — men hold dig til videoens værdier, hvis du vil matche resultatet.


Checkpoint: Preview opdaterer med det samme. Du bør kunne se den karakteristiske “kam”-struktur i blanket-stinget.
Step 7 — Convert small run objects to Redwork
“Redwork” er en løbesting-stil, hvor linjen sys dobbelt (frem/tilbage) for at give en tydeligere, håndbroderi-lignende kontur.
- Markér de indvendige detaljelinjer (løbestingene).
- Åbn Edit Objects / egenskaber.
- Skift linjetypen til Redwork.

Checkpoint: Linjerne ser kraftigere ud på skærmen.
Forventet resultat: Detaljerne står tydeligere oven på stoffets struktur.
Expert “why” behind these choices (so you can adapt)
- Blanket-sting: Godt til et “håndlavet” udtryk og kan opleves mindre “tungt” visuelt end en tæt satin-kant.
- Satin-sting: Klassisk applikationskant, men kræver stabil opspænding, fordi satin typisk trækker i stoffet (push/pull).
- Redwork: Vigtigt til detaljer, fordi en enkelt løbesting let forsvinder i luv/struktur.
Opspænding i praksis: Jo renere opspænding, desto bedre lander kanter og detaljer. En hyppig årsag til rammemærker på sarte materialer er, at man overstrammer standardrammer for at holde applikationslagene. Ved hyppig applikationsproduktion vælger mange derfor magnetiske broderirammer, fordi de kan holde “sandwichen” stabilt uden samme friktionsaftryk fra ringe.
Simulating Your Final Design in Stitch Player
Send ikke filen til maskinen, før du har set den køre virtuelt. Det er din billigste kvalitetskontrol.
Step 8 — Run Stitch Player and verify the sequence
- Klik Stitch Player (Play).
- Justér hastigheden, så du kan følge rækkefølgen.

Den obligatoriske rækkefølge:
- Placeringslinje: (løbesting) Viser hvor stoffet skal ligge. Stop.
- Tackdown: (Blanket/Zigzag) Fastgør stoffet. Stop (ofte).
- Trim: (hvis manuelt) Trim overskud her.
- Dæksting: (Satin) Skjuler råkanten.
- Detaljer: (Redwork) Sys ovenpå til sidst.


Checkpoint: Hvis detaljer sys før dæksting, eller tackdown kommer før placeringslinjen, er rækkefølgen forkert og bør rettes, før du syr.
Forventet resultat: En logisk lag-på-lag proces.
Why Stitch Player is your “profit protector”
I praksis skyldes mange ødelagte emner rækkefølgefejl — fx at detaljer sys, før stoffet er fastgjort. Stitch Player er stedet, hvor du kan fange det uden at spilde materialer.
Prep
Filen er klar. Nu skal den fysiske opsætning spille. Applikation er 50% digitalisering og 50% forberedelse.
Hidden consumables & prep checks (the stuff people forget)
Lad ikke en lille forglemmelse ødelægge et dyrt emne. Hav styr på:
- Applikationssaks: Duckbill/dobbelkrum saks gør det muligt at trimme tæt ved tackdown uden at klippe i grundstoffet.
- Friske nåle: En skarp nål (ikke ballpoint) er ofte relevant til vævede applikationsstoffer, så nålen skærer rent i stedet for at skubbe stoffet.
- Midlertidig fiksering: Spraylim eller limstift kan hjælpe med at holde applikationsstoffet fladt under tackdown.
- Presseklud: Pres applikationsstoffet fladt før placering.
Ved volumenarbejde: hvis opspænding bliver flaskehals, kan en hooping station standardisere placering, så logoer rammer samme punkt hver gang.
Decision tree: choose stabilizer + appliqué method based on fabric behavior
Brug denne logik for at reducere rynker og træk:
1) Er grundmaterialet strækbart (T-shirts, hoodies, jersey)?
- JA: Cut-Away stabiliseringsvlies er typisk nødvendigt for at holde formen.
- NEJ: Gå til trin 2.
2) Er grundstoffet tyndt/sart?
- JA: Overvej en påstrygnings-/fusible løsning for at give mere krop, plus vlies under.
- NEJ: Gå til trin 3.
3) Kæmper du med rammemærker eller besværlig opspænding af tykke lag?
- JA: Her rammer man ofte grænsen for standardrammer. Overvej magnetiske broderirammer til broderimaskiner; den flade magnetiske klemning kan reducere aftryk.
- NEJ: Standardrammer er ofte fine.
Warning: Sikkerhed først. Applikation kræver hænder tæt på broderifeltet ved placering og trim. Sørg for at maskinen er stoppet, og at den ikke kan startes utilsigtet, når du trimmer “i rammen”.
Prep checklist (end-of-section)
- Ikoner: Graphics og Convert vises i Hatch (GEM aktiv).
- Vektor: Applikationsfladen er én ren, lukket form.
- Metode: Vælg Trim-in-place vs Pre-cut strategi.
- Forbrug: Frisk nål monteret; applikationssaks klar.
- Trådplan: Planlæg stop (farveskift) til stofplacering.
Setup
Nu omsætter vi den digitale fil til en maskininstruktion.
Set your design expectations before exporting
Designet i videoen er ca. 172.7 mm x 168.542 mm.
Kritisk tjek: Det kræver en ramme større end 5x7 (130x180 mm). Du får typisk brug for en 200x200 mm-klasse eller større. At skalere kraftigt ned for at “presse” det i en mindre ramme kan ødelægge stingbalancen.
Setup checkpoints inside Hatch (before you ever stitch)
- Identitet: Applikationsobjektet skal stå som “Appliqué” i egenskaber — ikke som fyld.
- Parametre: Tackdown = Blanket (2.50 mm / 3.00 mm), medmindre du bevidst ændrer det.
- Rækkefølge: Stitch Player viser: Placement -> Tack -> Cover -> Details.
Brugerscenarie: På enkeltnålsmaskiner er en klassisk frustration ved større applikationer, at materialet kan slippe, og man ender med fejl ved gen-opspænding. Derfor leder mange efter en magnetisk broderiramme for at holde tykkere lag stabilt uden hård skruestramning.
Warning: Magnet-sikkerhed. Magnetrammer har kraftige klem-punkter og kan smække sammen hurtigt. Hold fingre fri, og hold dem væk fra pacemakere/implanterede enheder samt følsom elektronik.
Setup checklist (end-of-section)
- Rammestørrelse: Tjek at designet passer i det reelle syfelt.
- Stingvej: Kør Stitch Player hurtigt og se efter unødige springsting over applikationsfladen.
- Gem/eksport: Gem som .EMB først (arbejdsfil), eksportér derefter til maskinformat (.PES, .DST osv.).
- Undertråd: Sørg for nok undertråd; at løbe tør midt i tackdown giver unødigt spild.
Operation
Nu syr vi. Her møder din digitale “ingeniørlogik” den fysiske virkelighed.
Sew-out sequence (mapped to what you saw in Stitch Player)
- Placeringslinje (løbesting):
- Handling: Maskinen syr en enkelt kontur.
- Operatørtrin: Påfør let midlertidig fiksering og læg applikationsstoffet, så det dækker linjen med mindst ca. 5 mm margin.
- Tackdown (Blanket-sting):
- Handling: Maskinen fastgør stoffet.
- Operatørtrin: Tag rammen af (hvis din maskine kræver det), men tag ikke emnet ud af rammen. Trim overskud tæt på stingene uden at klippe i tråden.
- Dæksting (Satin):
- Handling: Maskinen syr kanten, der skjuler råkanten.
- Mål: Ingen “whiskers”/stoftråde der stikker ud.
- Redwork-detaljer:
- Handling: Indvendige linjer sys til sidst.
- Mål: Skarp kontur, der ligger ovenpå stoffets struktur.
Production-minded tip: reduce handling time
Til hobbybrug er standardrammer ofte fine. Men ved 10/50/100 stk. er flaskehalsen næsten altid opspænding og håndtering.
Skaleringsstrategi:
- Niveau 1: Bedre saks + midlertidig fiksering.
- Niveau 2: hoop master opspændingsstation til ensartet placering.
- Niveau 3: SEWTECH flernålsmaskiner for mindre trådskift og højere output.
- Niveau 4: Magnetrammer for hurtigere load/unload.
Operation checklist (end-of-section)
- Placering: Stoffet dækker placeringslinjen med sikkerhedsmargin.
- Trim: Trimmet tæt (ca. 1–2 mm) ved tackdown uden at klippe sting/tråd.
- Trådspænding: Ingen synlig hvid undertråd på oversiden af Redwork/Satin.
- Finish: Klip springsting for et rent resultat.
Quality Checks
Sådan vurderer du, om resultatet er “produktionsegnet”.
Visual quality targets
- “Jernbanesveller”-tjek: Satin skal ligge jævnt og parallelt uden huller eller klumper.
- “Whisker”-tjek: Hvis stoftråde stikker ud, er der trimmet for langt fra kanten, eller dækstingen er for smal.
- Registrering: Redwork skal lande korrekt og ikke være forskudt.
Feel/handling targets (often overlooked)
- Fald/drape: Emnet skal stadig føles fleksibelt. Hvis det føles stift, er stabilisering eller stingmængde for tung.
- Komfort: Bagsiden bør være relativt glat for bæreren.
Troubleshooting
Når noget går galt, så fejlfind systematisk.
Diagnostic Table
| Symptom | Likely Cause | The Fix |
|---|---|---|
| Ingen "Graphics"-ikon | Licens- eller installationsfejl. | Tjek Hatch GEM-licens. Sørg for at CorelDRAW er installeret. Kontakt Hatch Support. |
| Applikation bliver til fyld | Applikations-tagging mangler/fejler. | Vælg objekt i Graphics -> klik "Tag as Appliqué" -> konvertér igen. |
| Nålebrud | For tæt/overlap eller mekanisk kontakt. | Tjek for overlappende vektorformer. Tjek om nålen rammer rammen (især ved ikke-standard rammer). |
| Gab mellem kant og satin | Push/pull i materialet. | Brug pull compensation i Hatch (fx +0,2 mm til +0,4 mm bredde). Sørg for stabil opspænding. |
| Rammemærker | Friktion/tryk fra standardramme på sart stof. | Damp/steam kan nogle gange hjælpe. Forebyggelse: se brug af magnetisk broderiramme for friktionsfri klemning. |
| Små detaljer bliver grødede | Auto-konvertering gav forkert stingtype. | Markér løbesting -> Edit Objects -> skift til Redwork eller Backstitch. |
Note on CorelDRAW Versions
Hatch og CorelDRAW opdateres uafhængigt. En CorelDRAW-opdatering kan bryde live-linket med Hatch 3, indtil der kommer en patch. Kommentarerne nævner også, at der kommer Hatch-opdatering med understøttelse af CorelDRAW 2023, men at “PE edition” ikke nødvendigvis opdateres samtidig. Tjek altid kompatibilitet hos Hatch/Wilcom, før du opgraderer.
Results
Når du følger denne arbejdsgang, gør du en tilsyneladende simpel opgave (billede til broderi) til en kontrolleret proces:
- Du bruger Hatch CorelDRAW GEM til at bygge bro mellem grafik og sting.
- Du tagger de rigtige former, så systemet laver Placement/Tack/Cover-logik.
- Du finjusterer udtrykket med Blanket og Redwork.
- Du verificerer rækkefølgen i Stitch Player.
Din fil bør opføre sig forudsigeligt: Placement -> Tack -> Cover -> Details.
Når du går fra test til produktion, så husk: Den digitale fil er kun halvdelen. Stabiliseringsvlies, nåle og en konsekvent opspændingsmetode (fx magnetrammer eller station-baseret opspænding) er det, der får din fysiske præcision til at matche din digitale.
